Opskrift: Linoliemaling i hvidtonede farver

I en linoliemaling der er hvid tonet med en farve eller farvet lysnet med hvidt, skal man have to forskellige linolie-pastaer i gang. Foto: Sidse Stephensen
I en linoliemaling der er hvid tonet med en farve eller farvet lysnet med hvidt, skal man have to forskellige linolie-pastaer i gang. Foto: Sidse Stephensen

Ingredienser:

  • Titanhvid linolie-pasta (færdigblandet)
  • Zinkhvid linolie-pasta (færdigblandet)
  • Farvet pigment
  • Koldpresset linolie
  • Linoliefernis med sikkativ

Den hvide linolie-pasta bør du købe
Det kan ikke betale sig at blande sin hvide linoliepasta selv. Der skal så meget pigment i, at man ikke kan røre den i hånden. Derfor anbefaler Charlotte, at man køber disse 2 færdigblandede pastaer:

  • Titanhvid, som er blød og meget diffusionsåben
  • Zinkhvid, som er hård og som man blander i den titanhvide.

Fremgangsmåde når du blander en linoliemaling tonet med hvid
Når du vil blande en maling, som enten bare er en hvid, der er tonet med en anden farve, eller en farve, der er lysnet med hvid, bliver du nødt til at blande en hvid linolie-pasta sammen med en farvet linolie-pasta, inden du tilsætter linoliefernis.

Ligesom de andre linoliemalinger er denne også altid lavet på slump.

  • Hæld lidt koldpresset linolie i bunden af en bøtte.
  • Tilsæt den farvede pigment til det er en tyk pasta. Rør godt og længe rundt til den bliver cremet og ensartet i konsistensen. Kom du for meget pigment i, tilsætter du bare lidt mere olie.
  • Lad pastaen hvile et døgn. De fine små pigment-korn er nu gået i forbindelse med den koldpressede linolie, og pastaen er fin og blød.
  • 8 dele titanhvid pasta blandes med
  • 2 dele zinkhvid pasta. Nu er den hvide del af pastaen klar.
    Bland de 2 pastaer sammen til den ønskede farve.
  • Hæld derefter linoliefernis i pastaen mens du rører rundt. Konsistensen skal være tyndere, end en almindelig akrylmaling.

Lad den stå uden låg til næste dag
Er der kommet en tynd hinde på når malingen har stået et døgns tid, er linoliemalingen god og størkner fint. Er der overhovedet ikke kommet nogen hinde på, mangler den sikkativ (tørrelse).

Tilsætning af sikkativ
Er det nødvendigt at tilføre et sikkativ (tørrelse), så vær lidt forsigtig. Der må nemlig kun være max. 0,5% sikkativ i en maling, ellers tørrer den meget langsomt.

Hæld nogle dråber i og gentag processen med at lade malingen stå uden låg til næste dag.

Den er klar til brug og rækker langt
Husk at linoliemaling rækker meget langt, da det skal påføres i meget tynde lag.

Malingen kan holde sig i årevis i en bøtte uden låg. Linoliemaling kan nemlig genoplives, hvis man får brug for at male med den igen.

Oversigt over ingredienser
Mal med linoliemaling
Instruktionsvideoer: Linoliemaling

Kludene er selvantændelige
Husk at en klud med linolie på er selvantændelig, hvis den ligger krøllet sammen. Bred den derfor ud, når du ikke bruger den, og brænd den af, når du er færdig med at arbejde.

Fremstilling og brug af kærnemælks- og linoliemaling.

Videre til værktøjslinje