Baggrunden for denne side

Findes der et alternativ til byggemarkedernes udvalg af træbeskyttelse? Og er det overhovedet noget, man kan bruge som moderne husejer? Det er disse spørgsmål denne hjemmeside handler om.

Maling som i gamle dage
Som boligejer har jeg jævnligt spekuleret på, hvad man i gamle dage brugte som træbeskyttelse til de forskellige typer af udendørs træværk , siden det kunne holde i flere hundrede år.

Tanken om, at det måtte være muligt at lave en god og billig træbeskyttelse selv, blev ved at rumstere i min hjerne.

Når man drukner i information
Jeg vidste, at man både brugte kærnemælk, linolie, okseblod og trætjære, men søgning på nettet resulterede tit i en følelse af at drukne i information. Lange artikler og udredninger om dit og dat, men sjældent noget helt konkret.

En dag opsøgte jeg håndværkerne i Den Fynske Landsby, der er en del af Odense Bys Museer, og de ville gerne dele ud af deres viden. Deres maler, Charlotte Trebbien, blev min underviser i et par dage.

En samling af knowhow og opskrifter til hjemmelavet maling
Min ide er at samle opskrifter, nødvendig viden og knowhow på en enkelt hjemmeside, så man som almindelig husejer kan blive inspireret og måske modig nok til at kaste sig ud i at blande sin træbeskyttelse selv.

Kan man bruge kærnemælk og linolie til moderne maling?
Svaret er ja. Men der er nogle ting, man skal vide, før man kaster sig ud i eksperimenterne. Denne mest nødvendige viden finder du under de forskellige menuer.

God arbejdslyst!

/Sidse Stephensen, oktober 2014

Til forsiden…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Fremstilling og brug af kærnemælks- og linoliemaling.

Videre til værktøjslinje